Børnekoncert - Den Unge Carl Nielsen

Har du sunget "Jeg ved en lærkerede" og "Solen er så rød mor"? Så kender du også kompnisten Carl Nielsen - måske helt uden at vide det!
 
Strygekvartetten AKELA byder velkommen til forestillingen Den unge Carl, en medrivende musikalsk fortælling om Carl Nielsen. 
 
Vi tager et spring tilbage til en ganske almindelig dag i Carl Nielsens liv i 1874. Vi skal følge den 9-årige Carl fra morgen til aften, hvilket indebærer alt fra drengestreger i skolen, kampe i hønsegården til et bal og hans mors aftensange inden han går til ro. 
 
Gennem musik fra Carl Nielsens fjerde strygekvartet og fængende fortællinger, tages børnene med på en rejse rundt i Nielsens univers, fyldt med lyde, indtryk og fantasier fra hverdagen på det fynske landsted. Udover strygekvartetten bruges 2 af Nielsens kendte sange og en enkelt polka for at binde den mere avancerede musik han skrev sammen med hans folkekære lyd, som de fleste kender så godt. 

Information om arrangementet

Dato og tid Søndag d. 19. oktober 2025 kl. 14:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist Søndag d. 19. oktober 2025 kl. 14:00

Sted KU.BE
Drich Passers Allé 4
2000 Frederiksberg

Arrangør

Klassisk på Frederiksberg
Tlf. +45 40936079
klassiskfrederiksberg@gmail.com

Hop til start tilmelding